Om Anders

Jeg er uddannet akademiinnovatør, multimediedesigner og journalist (DJMX).

Efter endt uddannelse har jeg arbejdet med både journalistik og kommunikation for blandt andet Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Advokatfirmaet Johansen & Bliddal, Mindfocus og Ellevangskolen.

Min mission er, at mine kunder skal være glade. For at sige det groft, kan kunder, der blot er tilfredse med det, jeg laver, ikke bruges til meget i længden.
Jeg elsker glade kunder. Glade kunder kommer igen. Glade kunder anbefaler mig til andre. Glade kunder gør mig glad, og når jeg er glad, yder jeg selvsagt meget bedre.

Derudover foretrækker jeg at have kontakt til virksomheder over en længere periode. Det giver mig bedre tid til at sætte mig ind i virksomheden, og det vil give langt bedre resultater.

Og hvorfor så billedet af passionfrugter, spørger du måske dig selv. Min tanke bag at bruge passionfrugten er, at mit arbejde er min passion. Jeg elsker det, jeg laver, meget højt. Og derfor har jeg syv Yes!-dage om ugen og ikke fem øv-dage og to Yes!-dage.